HETEK Akademi er skabt som fundamentet for at kunne lykkes med vores mission og vision.
Alle medarbejdere, lige fra lærlingen som har første arbejdsdag, til vores erfarne montører med mere end 40 års erfaring er alle en del af HETEK Akademi. Sammen flytter vi os som hold, og vi spiller hinanden gode dagen lang. Vi udveksler erfaringer samt vidensdeling. Vi er tit samlet alle medarbejdere for blandt andet at få status på opgaver, snakke strategi og/eller få tallene for det pågældende kvartal. Intet er hemmeligt, for skal vi være de bedste, skal alle også have adgang til alle informationer.

Personlig udvikling
Som en naturlig del af hverdagen i HETEK er der lagt MUS-samtaler ind i alle medarbejderes kalendere. MUS-samtalerne afvikles over hele året og skal udvikle vores medarbejdere personligt. Så her snakker vi både personlig udvikling men også trivsel, som er mindst lige så vigtig som udvikling.
Faglig udvikling
HETEK Akademi, får i samarbejde med den enkelte medarbejder, lavet en udviklingsplan for et, to eller tre år frem i tiden. På den måde sørger vi for altid at have de dygtigste og mest kompetente medarbejdere inden for de mange områder, vi arbejder med i hverdagen. Målet med udviklingsplanerne er at opretholde vores høje kompetenceniveau og sørge for at vi hele tiden følger tidens tendenser. Medarbejderne ved hele vejen igennem, hvad den enkelte skal, og hvor langt vi er i planen. Samtidig ved vedkommende, at de aftaler der foreligger faktisk bliver til noget, og der er en dato for det. På den måde slipper vi for at snakken forbliver en snak og undskyldes med travlhed og andet.
Holdudvikling
HETEK Akademi og HETEKs personaleforening sørger sammen for at få en masse sjove, spændende, udfordrende og hyggelige arrangementer i kalenderen. Det er arrangementer, hvor sammenhold og hold udvikling er i højsædet, og hvor der samtidig er plads til, at vi kan hygge os og grine samme. Flere arrangementer er for hele familien, så vi også lærer vores kollegaers familier bedre at kende.