2024 har været et fantastisk år for HETEK – et år fyldt med spændende projekter, nye samarbejder og ikke mindst fællesskab. Vi er stolte af de mange milepæle, vi har nået, og de resultater, vi har skabt sammen med vores dygtige medarbejdere og loyale kunder.
Årets højdepunkter
Spændende projekter: Vi har været med til at løse spændende elinstallationer i både private hjem og store erhvervsbyggerier, hvor vi har gjort en forskel med vores faglighed og høje standarder. Takket være et stærkt team, kan vi gå ind i det nye år med oprejst pande og klar til nye opgaver og udfordringer.
Fokus på grønne løsninger: Vores indsats for miljøvenlige og energieffektive løsninger er blevet styrket i år. Flere kunder vælger os som deres partner til grønne installationer, og det forpligter – på den gode måde. Fra ledelsens side har vi etableret et dedikeret team, der arbejder målrettet med udvalgte ESG-principper (Environmental, Social, Governance). Målet er at styrke og implementere disse yderligere i 2025, så vi fortsat kan tage ansvar for en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Sociale arrangementer: Vi værdsætter fællesskab, og det har vi fejret med alt fra vores traditionsrige sommerfest til fællesarrangementer med familierne. Det styrker vores sammenhold og gør HETEK til en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden.
Tak for i år
Vi vil gerne sige tak til vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere for et godt 2024. Uden jer ville vi ikke være dér, hvor vi er i dag. Vi ser frem til 2025, hvor vi fortsat vil levere løsninger i topklasse, udvikle os som virksomhed og skabe værdi for alle omkring os.
HETEK – Fordi tillid, ordentlighed og samarbejde skaber de bedste resultater.











